EU kræver, at bifangster, f.eks. sild i fangster af brisling, dokumenteres nøjagtigt for at sikre et bæredygtigt fiskeri. Den nuværende fangst-kontrolmetode, ”spandemetoden”, baseres på stikprøver, hvor arterne sorteres og vejes manuelt og opskaleres til et estimat for hele fangsten. DNA-metoder kan dokumentere fangstsammensætningen nemmere og mere præcist, ved at analysere det ”procesvand”, fiskene afgiver, på fartøjer og fabrikker. Inden DNA kan anvendes i rutinemæssig monitering af fangster, er der dog behov for at kalibrere fiskearternes DNA-andele med vægtandele og udvikle standardisering, validering og certificering.
Oplægsholder: Professor Einar Eg Nielsen, DTU Aqua
Hør også om DNA til bestemmelse af fangstsammensætning på stand F660 om torsdagen.
